Indtast søgeord..
 

Ole Ahlberg

 Side 1/1 

Artwolfsen er via Galerie Wolfsen world wide hovedgalleri for Ole Ahlberg, og derfor har vi det største udvalg af hans oliemalerier, skulpturer og giclée-tryk.

Ole Ahlberg (født 1949) har sin helt egen profil i dansk samtidskunst. Med sine teknisk veludførte oliemalerier i clairobscur stil, er Tintinfiguren gennem kunstnerens værker blevet kendt og elsket for sine forbløffende erotiske oplevelser på lærredet. I løbet af de sidste årtier er Ole Ahlberg blevet særdeles anerkendt og berømt i ind- og udland for disse malerier, som er kendetegnet ved deres detaljegrad og maleriske perfektion, og som rummer en stærk kontrast i form af den unge uskyldige journalist, der bliver portrætteret i selskab med letpåklædte damer i seksuelle positurer.

Tegneseriefiguren Tintin er synonym med det gode, det fine og det rene, men i Ole Ahlbergs kunst ses en anden, og mere utraditionel side af den elskede figur, nemlig en voyeur, der enten kun ser på eller nærmest ufrivilligt inddrages i diverse erotiske situationer. Kontrasten mellem tegneserieuniverset og den pikante seksualitet og afklædthed pirrer beskueren og giver stof til fortolkning. For hvad laver uskyldigheden i disse erotiske situationer? Er han uforvarende kommet ind i dem? Har han selv opsøgt dem? Og hvad skal vi mene om det, vi ser? Således provokerer Ole Ahlberg i sine motiver og viser sig samtidig som en ekvilibristisk oliemaler, der for så vidt kunne male hvad som helst, men altså vælger at male Tintin. Han benytter krævende teknikker, der er nødvendige for hans hyper-præcise, virkelighedsnære billedsprog og især hans malerier indeholdende nøgne menneskekroppe er nærmest som fotografier.

Lyssætningen er vigtig, når han maler lyse og mørke motiver. Tintin-malerierne er ofte meget mørke og dystre, måske fordi dramaet opstår i dunkle natteværelser; men også fordi Ole Ahlbergs stil er inspireret af barokkens store mestre indenfor clairobscur. Ole Ahlbergs kunstneriske rødder ligger tydeligt i den danske og internationale surrealisme, som han giver sin egen drejning, og kun få ejer samme tålmodighed og talent som Ole Ahlberg når han med fuld kontrol stramt og præcist maler ned til mindste detalje. Alligevel fremstår fx Tintin perfekt tegneserieblød og oprigtig akavet i det voksne, pikante univers. Ahlberg formår simpelthen at smelte to helt forskellige verdner sammen, uden at det bliver overkonstrueret.

Det er som om Tintin er sprunget direkte fra tegneseriens sider ind i en liderlig verden, som han måbende må forholde sig til. Kunstnerens univers er derfor i høj grad modsætningens: Den uskyldsrene og urørlige Tintin, som kunne være svigermors drøm, sat ind i en seksuel kontekst, hvor han pludselig er en mand af kød og blod og har mulighed for at lade sig rive med af drifternes spil, omgivet af barndommens symboler i form af legetøj eller effekter fra tegneserien (f.eks. den meget falliske raket). På den måde kan man se Ole Ahlbergs malerier som pubertets- eller fristelsesskildringer: Den aseksuelle unge mand, der bliver tilbudt at plukke af den forbudne frugt. Denne helt usædvanligt dydige tegneseriefigur konfronteres med meget kødelige og lingeriklædte virkelige kvinder. Med stor forundring, for ikke at sige chok, stirrer Tintin på al denne herlighed med et ansigtsudtryk, ofte hentet fra episoder i konkrete albums, som røber, at erotikken er ham fuldstændig fremmed.