Kunstplakat trykt i forbindelse med åbningen af Galerie Wolfsens Sommergalleri i Skagen, juni 2020.
Frihed, Flugt eller Forførelse?
Vi ser her Ahlbergs karakteristiske dobbelttydighed i det maleriske forlæg: Et ”rigtigt” maleri af en kvinde med håndtaske på vej hen mod en robåd sat sammen med tegneseriefiguren Tintin og hans hund Terry, som begge er gengivet med tegneseriens sorte konturstreg. Er han en fantasi? Eller er hun? Er det virkelighed eller drøm?
Det er i hvert fald som om de tilhører hver sin verden, men vil ombord i den samme båd. Hvad mon de skal der? Skal der udspille sig en erotisk scene? Eller er hun en flygtning, Tintin skal hjælpe over havet til et andet land? Eller er der tale om en uskyldig rotur i det gode vejr – der – måske – skal ende med at de søger mod friheden sammen, stikker af?
Hun ser lidt tøvende eller tilbageholdende ud – Tintin peger formidlende og Terry er på dupperne, men det står helt åbent hvad der skal ske – og hermed er Ahlbergs hovedperson, uskyldigheden selv, Tintin, igen placeret i en tvetydig situation, hvor vi selv skal lægge til og trække fra.
Samtidig er dette tryk mindre direkte erotisk end de fleste af kunstnerens værker, her er åbent for fortolkning og dialog. Du kan lægge drømme om frihed ind i det. Men også drømme om forførelse og flugt. Dermed afspejler værket i virkeligheden mere dig og dine drømme, end kunstnerens.
Ole Ahlberg (født 1949) har via sine mange malerier gjort Tintinfiguren kendt og elsket for sine forbløffende erotiske oplevelser på lærredet. I løbet af de sidste årtier er Ole Ahlberg blevet særdeles anerkendt og berømt i ind- og udland for disse malerier, som er kendetegnet ved deres detaljegrad og maleriske perfektion, og som rummer en stærk kontrast i form af den unge uskyldige journalist, der bliver portrætteret i selskab med letpåklædte damer i seksuelle positurer. Tintin er synonym med det gode, det fine og det rene, men i Ole Ahlbergs kunst ses en anden, og mere utraditionel side af den elskede figur, nemlig en voyeur, der enten kun ser på eller nærmest ufrivilligt inddrages i diverse erotiske situationer.
Det er dog mere fordi vi som beskuere ved dette på forhånd at vi næsten automatisk læser noget erotisk og seksuelt forførende ind i invitationen til at gå ombord! For i realiteten foregår der intet erotisk og kvinden står ikke i lingeri med åben frakke. Hun kunne være hvem som helst i nød, eller en ven.
Når vores automatreaktion er at læse erotik ind i billedet, skyldes det jo netop at vi kender Ole Ahlbergs fortolkning af Tintin så godt. Og netop dette er genistregen i dette værk. Ahlberg spiller på tidligere værker, tidligere fortolkninger og tidligere overraskelser og dermed bliver dette tryk næsten en metakommunikation fra hans side: Nemlig at vi nu ”kan selv” fordi han har lært os sit helt særlige Tintin sprog.
Læs i øvrigt også teksten om Ole Ahlberg her på Artwolfsen.