Selve ordet litografi, betyder et stentryk. Det er en grafisk plantryks-teknik, hvor kunstneren tegner det ønskede motiv med fedtholdig tusch eller kridt direkte på en speciel kalksten (Solnhof-sten). Det er altså kunstneren selv der tegner, direkte på den glatte og flade kalksten og deraf navnet plan-tryk – fordi motivet tegnes direkte på fladen og ikke som i f.eks. linoleumssnit skæres ud (dybdetryk).
Det gælder om at arbejde koncentreret med tegningen, for stregerne kan ikke viskes ud eller gøres om, når den endelige tegning på stenen foreligger. Efter kunstnerens tegnearbejde bearbejdes stenen med en kompliceret række af kemikalier før farven påføres og tryk kan påbegyndes. Trykningen foregår i en speciel litografisk presse.
Litografiteknikken blev opfundet i Tyskland i slutningen af 1700-tallet, og kom siden til Danmark. Det princip at fedt skyer vand og omvendt er bærende for litografiet som teknik, og det var det, man opdagede i Tyskland i 1700-tallet: At netop denne bestemte type kalksten har de egenskaber, der er brug for, idet den kan opsuge og fastholde både vand og fedtholdig farve. Kalkstenen er det centrale arbejdsredskab i et litografisk værksted, og en garvet trykker har et særligt forhold til sin sten. Forholdet mellem fedt og vand udnyttes til at definere områder på stenen, hvor den kan tage imod (fedtholdig) trykfarve, og andre hvor den ikke kan, fordi den mættes med vand. Under selve trykkeprocessen, holdes stenen fugtig med et fint lag af vand, hvormed blækfarven blot forbliver de steder, hvor kunstnerens tegning befinder sig.
Litografi ses både som enkelt- og flerfarvetryk. Farvetryk bruger én sten per farve, hvilket vil sige at stenen skal vaskes helt af inden kunstneren overfører sit motiv igen, hvorefter endnu en farve påtrykkes. Dvs. at er der tale om 10 farver i en litografi har stenen været vasket, motivet tegnet op igen og farve påsmurt 10 gange. Det er derfor en langsommelig og vanskelig trykkeproces, som kræver at kunstneren arbejder sammen med professionelle litografer. Det er også disse fagmænd, der som regel ved hvordan farverne skal blandes, hvor meget fedt der skal i farven og hvor tykt den skal smøres på inden tryk. Ofte arbejder adskillige litografer sammen ved stenen, med tryk, afvaskning og indsmøring af ny farve. Et teamwork, der kun lykkes for kunstneren, hvis han arbejder sammen med dygtige fagfolk.
Som med andre former for kunstneriske tryk gælder her, at oplaget er nummereret og signeret. Dvs. at køber du et litografisk tryk hvorpå nummeret 3/20 står, køber du det 3. tryk ud af i alt 20 stk. Når trykning er færdiggjort i det antal eksemplarer kunstneren ønsker ødelægges motivet på stenen, så der ikke nogensinde kan genskabes flere af dette tryk.
Et litografisk tryk er derfor ”ægte” kunst i et meget begrænset antal – og eksperter på området kan endda nogle gange se, om et litografisk blad er fra først eller sidst i trykkeprocessen. Prisen på et litografi er som følge heraf væsentligt højere end på f.eks. plakater og prisen varierer alt efter kunstnernavn, størrelse på værket og ikke mindst oplagets størrelse. Jo større oplag jo billigere bliver det enkelte tryk. En litografi bør altid indrammes med kvalitetsglas for at beskytte det mod blegning og tidens tand.