Indtast søgeord..
 

Hendrik Beikirch

 Side 1/1 
Kunstneren, der kalder sig EBC, er født i 1974 i Kassel, Tyskland. Han studerede kunst på Koblenz-Landau universitetet fra 19996-2000 og gjorde sig især bemærket med et gigantisk vægmaleri i Busan i Nordkorea i 2013. Her portrætterede Hendrik Beikirch en ældre fisker, som skulle repræsentere det store antal sydkoreanere, der arbejder i traditionelle industrier, og som ikke har følt fordelene ved landets hurtige økonomiske udvikling. Maleriet blev udført på en 70 meter høj mur og i de senere år er hans udendørs malerier blevet mere og mere monumentale, så man næsten kan sige at størrelsen af disse alene aftvinger respekt, udover hans store talent. Hendrik Beikirch er en stjerne på vej op.

ECB´s projekt er ansigter. Vel at mærke portrætter af almindelige, anonyme mennesker, som han møder på sin vej, og han skildrer dem med kærlighed og integritet. Vagabondens furer får lov at træde frem, her hyldes ungdom, skønhed og stjernestatus ikke som ultimative værdier. Folket er i centrum – ligesom det er udgangspunktet for Street Art og det er netop inden for gadekunsten at han har gjort sig særdeles bemærket rundt omkring i verden. Beikirch ønsker at ændre vores forståelse af Street Art, idet han skaber sort/hvide portrætter på monokrome baggrunde på offentlige steder. Missionen er at udviske forskellen mellem Fine Art og graffiti og at omsætte stor-skala udendørs maleri til almindeligt lærredsmaleri. Ofte skaber han sine portrætter på baggrund af tilfældige møder og samtaler med mennesker på gaden, som han efterfølgende maler i en ”sjælens spejl” stil, som skildrer deres personlige historie. Vi ser genuine karakterer, som er totalt anonyme, skildret i al deres menneskelige sårbarhed. Idet værkerne i første omgang er skabt som storskala vægkunst inviteres beskueren til at overveje forholdet mellem individ og samfund, objekt og subjekt, offentligt og privat.

Værkerne, som i første omgang skabt som offentlig kunst, fremkalder en atmosfære af fortrolighed, nærhed og menneskelig forgængelighed. De kan ses som studier i menneskelighed, hvor Beikirch afviser mediernes skønhedsdyrkelse og viser os ”det sande” menneske, med et anstrøg af melankoli, men også stor accept af hvordan virkeligheden er. Hendrik Beikirch maler omhyggeligt hver rynke i hans modellers ansigt, i et forsøg på at dele deres historie. Hans portrætter er simpelthen sande livshistorier og det er det, der gør dem så vedkommende. Kunstneren har til formål at åbenbare skønheden i de mænd og kvinder, der bærer spor af tid, i vores samfund, som ellers er oversvømmet af intetsigende, retoucherede billeder. Hans begrænsede farveskala og kontrasterne han maler ind i et ansigt, understreger det enestående, figurative talent, denne kunstner besidder.

Uanset om du ser Beikirch´s værker på hjørnet af en gade, på forsiden af en stor bygning eller på et lærred indendørs, åbenbares den oprigtighed, hvormed Hendrik Beikirch's pensel forvandler de anonyme portrætterede til tavse medmennesker. Detaljeringen, omhyggeligheden og livagtigheden i hans værker er fuldstændig enestående, og han rører virkelig beskueren med denne ”in-your-face” realisme. Mennesker af kød og blod, mærket af livet, uanset alder og køn, de kommer os så nær når vi står overfor et af Beikirch’s værker. Hans værker indtager en unik position i samtidskunsten, fordi de konceptuelt bevæger sig i et folkeligt, demokratisk og medmenneskeligt felt, og hermed har han udviklet en ny måde at gengive og forstå virkeligheden og det moderne menneske på.