Indtast søgeord..
 

Julien Deiss

 Side 1/1 
Julien Deiss (1983) er en tysk-fransk kunstner, som nu bor og arbejder i København. Han er født i Düsseldorf og har studeret på Düsseldorf Art Academy og er i dag i særdeleshed kendt for sine sart farvede værker med indarbejdede figurative motiver, f.eks. af Thorvaldsens skulpturer eller andre klassiske statuer og elementer.

Julien Deiss har i de sidste år forsøgt at nå en ny klarhed i sine værker, ikke mindst ved at bevidstgøre sig om de skridt han tager i sit kunstneriske arbejde, som han gerne vil have går i en mere poetisk retning. Han ”samler” på interessante billeder af skulpturer og mennesker, tegninger etc. og bruger dem som afsæt til inspiration.

I den videre arbejdsproces har Julien Deiss brug for at starte med at male underlaget på lærredet, ofte temmelig monokromt, for at tilfredsstille sine haptiske behov for at bruge hænderne og arbejde med malingen, uden straks at tænke i figuration og storytelling. Dernæst maler han abstrakt på lærredet, finder nye farver og teksturer, tænker i ”mood-setting” og sammensætninger. Næste led i hans proces er at skabe figurationen i værket, og når det er malet så igen at nedbryde det, udviske det, så værket får den fine, lette og lyse signatur hvor det oprindelige er dekonstrueret. Det at skille elementerne fra hinanden og sætte dem sammen på nye måder forstyrrer hans egne forventninger og skaber forskydninger på billedfladen, som overrasker og åbner for nye tolkninger.

I løbet af disse processer når Julien Deiss frem til et færdigt værk, som ikke er planlagt fra starten, og som kan overraske ham selv. Han genopdager glæden ved at skabe og at lade det ikke-styrede folde sig ud. Undervejs fornemmer Julien Deiss, hvad der kan komme ud af det, han er ved at skabe – han kalder det selv en Ahnung på tysk. Og så arbejdes værket fremad derfra. Disse fornemmelser bruger han som pejlemærker. Det er ikke kognitivt, men intuitivt. Kunstneren siger selv:” One must always start with something. I forget myself - I forget the image, I throw myself obstacles in the way, I follow in a naïve, indiscriminate way, without fear. Because I know that later you can remove all traces of what is needless. From then on, the danger is over, because the idea of the "beginning" has left an indelible mark meanwhile. This is what initiates me to start, launching my ideas, have moved my feelings.” Dette er en meget smuk og præcis beskrivelse af Julien Deiss’ arbejde og hans opfattelse af sin egen proces.

Resultatet er de meget æteriske, sarte og drømmende værker, han skaber. Men, tag ikke fejl, de har nemlig en ”fejl” – noget der skurrer, noget der er i-stykret, noget ikke perfekt, ødelagt, disrupted, dekonstrueret. De fine, ofte antikke, skulpturer, som han indarbejder i sine værker, har næsten altid mistet noget, en legemsdel f.eks. eller er sat sammen med noget, de ikke passer sammen med. Der er en mindre malfunktion i helheden, der underminerer den rene æstetik og får værket til at vibrere med en dobbelthed, en balance mellem skønhed og destruktion, opbyggelighed og aggression.