Indtast søgeord..
 

Tommas Jørgensen

 Side 1/1 
Tommas Jørgensen (født 1980) er en mester, når det gælder realistisk maleri. Han kan få noget magisk og ekstraordinært til at ske på sine lærreder, når han minutiøst med et uovertruffet talent skaber barsk, vedkommende og interessant historiefortælling. Du kan ikke andet end lade dig gribe af hans maleriske evner og suge ind i hans storladne tableauer, hvad enten de foregår på kæmpelærreder eller i bittesmå miniatureformater. Når han maler, sker det bl.a. efter århundreders gamle principper, hvor alting skal skabes ud fra kun otte farver. Det hele skal kort og godt skabes uden kompromisser og uden smutveje – og det kan ses.

Der er kun få, der kan måle sig med Tommas Jørgensens tekniske færdigheder. Dertil skal lægges, at kunstneren er et eftertænksomt, observant og filosofisk menneske, der hverken er bange for livets mørke sider eller afholder sig fra at fejre og dyrke de lyse. Det er kombinationen af de ting, der gør, at hans værker bliver ekstraordinære. Tommas’ værker kredser om en leg med og fornyelse af den gamle stilleben-genre. I udgangspunktet handler det om at portrættere en opstilling af objekter. Dog tilfører Tommas en underliggende historie, og han bruger og arrangerer objekterne på en helt ny måde, så det bliver nutidigt, nyt og hyper aktuelt. I de senere år har han brugt legetøj i sine stillebens, hvilket nu er blevet en fuldt integreret del af hans kunstneriske udtryk. Han benytter legetøjet som en slags ironisk distance. Han finder det klassiske stilleben lidt stift og kedeligt indholdsmæssigt, og da hans måde at lege med Lego på som barn var at opstille tableauer hvor han fortalte små̊ historier, har det været nærliggende for ham at kombinere de to ting til et samlet udtryk. Derfor ser du i Tommas Jørgensens værker LEGO-mennesker, eventuelt sat sammen med plastikcowboys, tanks og måske også en kapsel, en porcelænshund eller nogle småkager… Der er et clash mellem barn og voksen, og dette er da også et tema, der optager kunstneren meget.

Legen er vigtig, også̊ i voksenlivet, siger han – og dette er grunden til, at man ser soldater fra modelbyggesæt i hans værker, da de repræsenterer en slags mellemting mellem de to positioner i livet, idet det jo som regel er voksne, der ”leger” med modelbyggeri. Herved fornyer Tommas Jørgensen den gamle stilleben genre, og han mestrer det uden at det bliver fortænkt eller overfladisk. Der er en særlig dragende, rørende og lidt melankolsk stemning i Tomas Jørgensens tableauer. Og den teknik han nogle gange benytter, hvor han skaber en uklar, blurred baggrund for sine surrealistiske opstillinger, bevirker at du står tilbage med en følelse af noget foruroligende, usikkert og sært truende. Man kan sige at Tommas Jørgensen er optaget af et maleri, der med stor respekt for det maleriske håndværk og med en høj grad af genkendelighed formidler 'de store fortællinger', som kunsten til alle tider har kredset om: Liv, død, tid, myte. Hertil føjes et absurd, ofte morbidt twist, en forfaldsstemning, som trækker værkerne i den surreelle retning, og dér, hvor det smukke håndværk mødes med udfordrende, af og til ligefrem frastødende motiver, opstår en syntese af klassisk tradition og hypermoderne distance til selvsamme tradition.