- På lager
-
Andet reviderede oplag af Galerie Wolfsens eksklusive kunstbog om Ole Ahlbergs liv og værk, udgivet juni 2020.
Første oplag blev udgivet maj 2019 i forbindelse med Ole Ahlbergs retrospektive udstilling på Otterup Geværfabrik, Fyn, maj-august 2019.
Bogen – som er lærredsindbundet med tekst på både dansk og engelsk af Mette Kirstine Eskebjerg Goddiksen – er på 232 rigt illustrerede sider og måler 30,5 x 24,5 cm. Enkelte af bogens opslag kan desuden foldes ud.
UDDRAG FRA BOGEN
Man kan godt slå sig på Ole Ahlberg. Ingen tvivl om det.
Hans kunst prikker til dig, til hykleriet, småborgerligheden, ufriheden. Den er en enerverende hveps, der summer omkring dit søde selvbillede, og den er svær at daske væk.
Han kan hitte på at holde et satirisk spejl op for dig – og dér, i spejlbilledet, konfronteres du med dig selv. Og så kan man altså blive helt forskrækket over, hvad man ser, hvis man altså ikke tidligere har været ærlig over for sig selv. Eller hvad det er inden i dig, der lader sig provokere eller pirre af noget så uskyldigt som for eksempel sammenstillingen af en flot kvinde, Tintin og så en strategisk placeret raket.
"Jeg tænker ikke over, jeg af nogle opfattes som provokerende.
Jeg er så naiv at tro, jeg må male alt." – siger Ahlberg selv om den sag.