Kender du kunstneren Alessandro Painsi?
Nanna fra Artwolfsen mødtes med Alessandro Painsi til en snak om hans vej ind i kunstverdenen, hans kunstneriske udvikling, inspirationskilder og nye, spændende projekter.
Jeg møder en smilende Alessandro Painsi, som tager mig med på en rundvisning i hans store kunststudio, North Urban Art Studio, på Akvavitvej 23 i Aalborg, som han deler med 13 andre kunstnere. Alessandros egen plads i studiet er fyldt med nye, farverige værker og skitser, som jeg får lov at kigge nærmere på og tage billeder af.
Vi sætter os ned med en kop kaffe og får en snak om, hvordan Painsi fik lyst til at skabe kunst, og hvordan han kom ind i kunstverdenen. Painsi fortæller, at han kommer fra en anden kunstnerisk branche - han var nemlig i gang med at uddanne sig til industriel designer i sit hjemland, Østrig. Som 17-årig valgte han dog at droppe ud af dette studie, eftersom han flyttede til Danmark for at satse på sin professionelle latindanskarriere. Painsi har danset latindans i 10 år og dansede i Danmark i to af årene med sin danske dansepartner. Men da passionen for at danse aftog, begyndte Painsi at male og en ny passion opstod.
Alessandro Painsi fortæller, at han også malede på uddannelsen til industriel designer og som barn. Og hvem har ikke malet som barn? Det er bare de færreste, som bliver ved at male livet igennem.
Painsi opdagede kunststudiet, Street Station, som er et sted for unge kunstnere i alderen 15-19 år. Han kontaktede ejeren for at høre, om han kunne få en plads i det lille studie, som 12 mennesker allerede arbejdede i. Painsi fik tildelt den eneste ledige plads - en plads på 1 m2 ved dørene ud til toilettet.
Painsi sad på sin 1 m2 plads med et 1 m2 lærred og startede med at male. Han beskriver tiden som spændende og anderledes, han nød selv at kunne bestemme, hvad han ville kreere, og at der ikke var nogen andre, der kunne fortælle ham, at han skulle gøre tingere på en bestemt måde. Painsi fortsætter desuden med at konstatere, at man ikke kan måle kunst, og at der ikke er noget kunst, der er bedre end andet. Man skal virkelig bare gå efter det, man selv synes er godt. Hermed begyndte Painsi at male og har ikke tænkt sig at stoppe.
Begrænsede midler, hvad end det gælder plads, maling, økonomi, erfaringer eller andet, og at være tvunget til at prioritere og grovsortere er ikke kun problematisk – det kan også medføre ganske særlige resultater. Alessandro Painsi fortæller, at han ikke havde mange penge i sin tid hos Street Station - han var broke, mens han studerede på IB uddannelsen på Hasseris Gymnasium i Aalborg. Og fordi han trænede dans i hverdagene og rejste til dansekonkurrencer i weekenderne i denne sammenhæng, havde han ikke tid til at arbejde og tjene penge ved siden af.
Painsi måtte ringe til sin mor og spørge, om hun ville sende penge til lærred og maling, som hun ikke kunne forstå var så vigtigt men alligevel gav ham. Painsi startede med de få materialer, han kunne købe for pengene. Painsi fortæller, at han var ligeglad med, om hans malerier blev til noget eller ej – han nød bare den frihed og kreativitet, han oplevede i maleprocessen.
Painsi kommer fra en lille by, hvor der ikke var nogen, der levede af at lave kunst. Der fandtes kun få kunsthåndværkere, som solgte deres lysestager for blot 200 kr. og derfor ikke kunne leve deraf. Mentaliteten i den lille by var, at man skulle uddanne sig til tømrer eller maskinmester for at få et ”rigtigt” arbejde, så at leve af at være kunstner lå ikke i kortene for Painsi. Alessandro Painsi vidste slet ikke, hvordan kunstverdenen fungerede som barn og ung og kiggede aldrig på kunst.
Jeg spørger nysgerrigt ind til, hvor han bliver inspireret, og hvad han inspireres af. Painsi benytter, som så mange andre, sociale medier. Han pointerer, at vi har vores telefoner på os hele tiden, og har mulighed for at se, hvad der foregår i hele verden, hvis vi vil. Sociale medier er en kæmpe inspirationskilde, hvad end man som kunstner vil indrømme det eller ej. Man kan følge med i andres kreative processer og derudfra skabe sit eget univers og udtryk. Sociale medier er ligesom Google og Youtube gratis platforme, så man på demokratisk vis kan tilgå den viden eller inspirationskilde, som man ønsker.
Jeg spørger også ind til hvilken slags kunst, Painsi oftest søger efter og lader sig inspirere af. Painsi beskriver sin søgen som værende en blanding af eksperimenterende, moderne og klassisk kunst. Han er slet ikke kritisk men derimod meget åben over for nye inputs og værker. Han har for nyligt fundet den afdøde tyske kunstner, Blinky Palermo, som, han synes, er mega fed. Painsi mener, at denne kunstner er en smule overset i kunstverdenen, og Painsi er derfor glad for, at han ved et tilfælde fandt Palermos værker på sociale medier, som er noget imellem dekoration og kunst. Og netop værker, der er en blanding af dekoration og kunst, er noget, Painsi selv beskæftiger sig med på nuværende tidspunkt. Udover Blinky Palermo, er Painsi vild med den amerikanske, abstrakte maler Mark Rothko, spanske Pablo Picasso og engelske Richie Culver.
Da jeg spørger ind til Alessandro Painsis nye projekter, fortæller han, at han arbejder på en helt ny serie af malerier. Han er træt af at arbejde på den helt minimalistiske og abstrakte måde – han har lyst til forandringer og glædes over, at han som kunstner har mulighed for at ændre på sin stil og sit udtryk. Han nævner i denne forbindelse, at historisk set er de kunstnere, der har været villige og i stand til at forandre sig, været dem, der har oplevet størst succes.
I øjeblikket er Painsi i gang med at eksperimentere med et af sine gamle værker, som han har fundet frem igen og vil arbejde videre ud fra. Han fandt en ny retning og er blevet optaget af striber, farve- og materialesammensætninger. Han eksperimenterer med at lave værker, der ikke skal forestille noget og udforsker i stedet mulighederne for at skabe forskellige værker og udtryk med brugen af lige linjer.
Herudover har Alessandro Painsi gang i et samarbejde med en designer, som han endnu ikke kan afsløre så mange detaljer omkring. Han fortæller, at designeren er designer for det internationale tøjmærke, Rhude, og også har designet en skokollektion for Zara.
Designeren kom til North Urban Art Studio for nyligt for at lave et kreativt projekt med Painsi. De ville lave noget sammen - noget lidt anderledes i forhold til materialer. Painsi pointerer, at IKEA var det oplagte sted for dem at tage hen for at finde materialer, der repræsenterer nye generationer – for hvem har ikke ting fra IKEA derhjemme? I IKEA købte Painsi og designeren adskillige dyner til at skabe et kreativt projekt, der skulle fungere som isolation og samtidig installationskunst i North Urban Art Studio. Planen er, at dette projekt skal gøres endnu større - de vil fylde et helt galleri eller museum med dyner, som skal bindes på kryds og tværs, sådan at folk skal kravle igennem installationen.
Jeg takker for Alessandro Painsis tid og åbenhed og ønsker ham megen held og lykke med hans nye og fremtidige projekter.
Vi håber, du synes, det var spændende at læse med.
Følg Alessandro Painsi på hans instagramprofil @picassandro eller på @artwolfsen.