* Salg af original litografisk kunst.
* Signeret og nummereret.
* Fuld returret.
Inklusiv indramning.
Arkmål: 50x50 cm
Rammemål: ca. 62x62 cm
Asylum - Hans Henrik Fischer
Spritnyt kunsttryk af Hans Henrik Fischer. Kunsttrykket er lavet efter det originale oliemaleri med samme titel, som blev udstillet på kunstmessen Art Herning 2023.
Når kunstneren så ofte maler børn, er det udtryk for en kunstnerisk symbolisme, hvor barnet er et figurativt, realistisk symbol på det uspolerede. Børn symboliserer noget rent og uskyldigt, som forurenes, korrumperes og ødelægges af at vokse op i vores kultur.
I dette værk ses en grædende pige siddende iført en slags spændetrøje i et mørkt rum. Der er dog et lille håb i form af den lille farverige fugl med funklende disneyøjne. Pigen har sandsynligvis et ønske om at være "fri som fuglen" - det har man som beskuer i hvert fald på hendes og andre børns vegne.
Nogle af fuglens fjer svæver rundt om pigen - hvordan skal det mon tolkes?
OBS Vær opmærksom på at kunsttrykket er meget delikat og følsomt, hvis du vælger at købe det uden indramning, grundet den fløjlslignende overflade. Vær forsigtig med ikke at sætte fingre på det inden indramning, da det vil efterlade fingeraftryk på trykket.