The Inner Glow - Hans Henrik Fischer
Spritnyt kunsttryk af Hans Henrik Fischer. Kunsttrykket er lavet efter det originale oliemaleri med samme titel, som blev udstillet på kunstmessen Art Herning 2023.
'The Inner Glow' er et smukt portræt. I dette værk ses en pige med store, blanke øjne med et brandende stearinlys foran sig i et mørkt rum. Pigen er omsluttet af mørke men udstyret med et lys, sådan at hun formodentlig kan finde ud af mørket. Hun har en slange fra brystkassen og hele vejen op i ansigtet, som kan symbolisere et traume eller en dyster udfordring.
Titlen 'The Inner Glow' kan henvise til, at pigen har en indre styrke - en styrke der kan tage hende ud af mørket. Det er dog helt op til den enkelte, hvordan kunstværket skal tolkes.
Når kunstneren så ofte maler børn, er det udtryk for en kunstnerisk symbolisme, hvor barnet er et figurativt, realistisk symbol på det uspolerede. Børn symboliserer noget rent og uskyldigt, som forurenes, korrumperes og ødelægges af at vokse op i vores kultur.
OBS Vær opmærksom på at kunsttrykket er meget delikat og følsomt, hvis du vælger at købe det uden indramning, grundet den fløjlslignende overflade. Vær forsigtig med ikke at sætte fingre på det inden indramning, da det vil efterlade fingeraftryk på trykket.