Indtast søgeord..
 
Gratis fragt *gælder ikke indrammede værker

NY kunstner på Artwolfsen - Camilla West

Vi har glædet os til at kunne præsentere denne nye kunstner på Artwolfsen.

Camilla West (født 1969) er uddannet på Fyns Kunstakademi i 1991-97. Wests oliemalerier af landskaber, som regel fra den sydlige del af Danmark, er både enkle og modige i deres impressionistiske og minimale udtryk. En streg eller en buet streg på lærredet danner horisonten eller landskabets konturer. Værkerne udstråler en ro og tavshed, men de fremstår også meget stærke i form af de dristige farvekontraster. Mørkeblå farver er sat over for sart lyserød, og valmuerød over for sort og lyseblå.

Det er ganske let at genkende Camilla Wests værker på hendes leg med tekstur og meget tykke lag maling omhyggeligt placeret på lærrederne. Det er med de få og underspillede detaljer, at West er bedst og bliver levende som en maler med et unikt kunstnerisk udtryk og forståelse for sin genre. Camilla West henter sin inspiration fra det, hun ser og oplever i hverdagen og årstidernes skifte - og dermed ændringer af naturens farver.
Vi har fået to nye kunsttryk, Windy Midsummer Eve Bonfire og Road in Forest July. Begge tryk er lavet efter kunstnerens smukke, originale olieværker. De abstrakte landskaber er smukke og beroligende at kigge på. Farverne er nøje udvalgt og passer utrolig godt sammen. De to værker vil pynte ethvert hjem!
De er utroligt flotte ved siden af hinanden, men de er også smukke og udtryksfulde enkeltvist. Windy Midsummer Eve Bonfire viser stemningen af at stå ved et stort bål på smukkeste vis, mens Road in Forest July gengiver følelsen af at være i en skov på en dejlig sommerdag.

For mere info besøg kunstnerens facebookside: www.facebook.com/camilla.west

Vi håber, I vil tage godt imod Camilla West og hendes smukke værker.