Indtast søgeord..
 
Indstillinger
Baggrund
Ramme
  • Ingen ramme

(Bemærk forudbestilling) Flyvefærdig – 2. reviderede oplag – Ole Ahlberg

  • På lager 
  • Pris ved køb af 1 Stk,455,00  DKK
Antal
Køb
UDDRAG FRA BOGEN

Man kan godt slå sig på Ole Ahlberg. Ingen tvivl om det.

Hans kunst prikker til dig, til hykleriet, småborgerligheden, ufriheden. Den er en enerverende hveps, der summer omkring dit søde selvbillede, og den er svær at daske væk.

Han kan hitte på at holde et satirisk spejl op for dig – og dér, i spejlbilledet, konfronteres du med dig selv. Og så kan man altså blive helt forskrækket over, hvad man ser, hvis man altså ikke tidligere har været ærlig over for sig selv. Eller hvad det er inden i dig, der lader sig provokere eller pirre af noget så uskyldigt som for eksempel sammenstillingen af en flot kvinde, Tintin og så en strategisk placeret raket.

"Jeg tænker ikke over, jeg af nogle opfattes som provokerende.
Jeg er så naiv at tro, jeg må male alt." – siger Ahlberg selv om den sag.
Andet reviderede oplag af Galerie Wolfsens eksklusive kunstbog om Ole Ahlbergs liv og værk, udgivet juni 2020. (Bemærk kun forudbestilling)
Første oplag blev udgivet maj 2019 i forbindelse med Ole Ahlbergs retrospektive udstilling på Otterup Geværfabrik, Fyn, maj-august 2019.
Bogen – som er lærredsindbundet med tekst på både dansk og engelsk af Mette Kirstine Eskebjerg Goddiksen – er på 232 rigt illustrerede sider og måler 30,5 x 24,5 cm. Enkelte af bogens opslag kan desuden foldes ud.
Ved køb gennem shoppen er prisen kr. 455,- inkl. forsendelse – ved afhentning i Galerie Wolfsen er prisen kr. 400,-.

OBS: Planen var, at leveringen af det andet oplag af bogen om Ole Ahlberg, "Flyvefærdig", skulle falde sammen med åbningen af Galerie Wolfsens sommergalleri i Skagen. Men indbinderne løb desværre ind i tekniske udfordringer. Vi ønsker naturligvis, at I skal have en bog af den absolut højeste kvalitet, så vi har pt. desværre ingen salgbare eksemplarer af bogen på lager, hvilket vi kun kan beklage.
Vi anbefaler dog at købe bogen allerede nu for at være sikker på at modtage et eksemplar så hurtigt som muligt. Vi kan på nuværende tidspunkt desværre ikke sige noget sikkert om, hvornår vi modtager nye eksemplarer fra leverandøren, men vi giver jer naturligvis besked, når det sker.
Det indbetalte beløb vil først blive trukket, når vi sender bogen med posten.
Det er selvfølgelig gratis at afhente et indrammet værk i Galerie Wolfsen i Aalborg. Ønsker du det indrammet værk tilsendt - koster det 400 DKK og du skal vælge ”fragt af indrammet kunst” under tjek ud her på siden.